lørdag den 22. december 2007

Rødkål

Nu er der altså for alvor ved at gå jul i køkkenet.
Rødkål er en alvorlig sag, og detdér søde stads, man kan købe på glas (eller træffe i en flæskestegssandwich hvis man ikke passer på!), får ikke adgang til mit køkken.
Med tak til Lilian Kaufmann (én af kogebogsheltinderne i mit liv) kommer her opskriften:
1 rødkålshoved (2 kg)
4 løg
4 æbler
timian + laurbærblade
10 hele allehånde
1 dl portvin
1 dl æblecidereddike
sukker, salt, peber
Snit kålen fint, skær æbler og løg i både, bland det hele sammen og hæld det i ovnfaste krukker - det bliver en stor portion - men det kan jo fryses bagefter.
Luk med stanniol+låg og bag det i ovnen ved 140 grader i 4 timer. (Det er ingen trykfejl: 140 grader i 4 timer).

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den opskrift må jeg prøve. Jeg har selv lige været ved gryderne og nåede frem til en rødkål med allehånde, æbler, kanel, kommen, penjapeber og rødvin.

Opskrift her:
http://www.bergholt.net/roedkaal_med_aebler_allehaande_og_roedvin.html

Ang. de søde udgaver af rødkålen deler jeg til fulde din antipati.


Mvh.

Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net (Seneste nyt: Chapoutier, Le Pavillon, 1996).

Mai-Britt sagde ...

Hej Toulouse,
Fin opskrift - pointen er den samme som lilian Kaufman's, men det virkeligt geniale ved hendes version er at undgå at sætte den oven på komfuret: Luk det hele lufttæt til, og bag i ovnen 4 timer v, 140 grader (hvis du sætter låget tæt nok på, kan du spare 3/4 af rødvinen - drik den imens)