
Julekonfekten er næsten klar - bortset fra de syltede appelsinskaller som stadig er ved at blive kogt, kølet af, kogt, kølet af - men de skal nok nå det.
Nu er det faktisk et rigtigt job for mænd, det med konfekt, så jeg nøjes med at viderebringe Lars' opskrift:
(God) marcipan æltes med fyldet, til den er temmelig våd. Efter en tur i køleskabet rulles den til kugler som så ovetrækkes med (god) chokolade og pyntes, så man kan se forskel. I år har vi disse modeller:
1. Hakkede valnødder og cognac. Pyntes med valnødder
2. Stærk kaffe, whisky og finthakkede valnødder. Pyntes med chokolade-kaffebønner
3. Rosiner, udblødt i rom. Pyntes med kandiserede violer (hvis man kan få dem!)
4. Hakket, syltet appelsinskal og Grand Marnier. Pyntes med syltet appelsinskal.
Og så et par varianter fra Lars' barndom: Grøn marcipan med mandler og chokolade i bunden, og marcipan med hasselnød i midten, også med chokolade i bunden.
Det blev en stor portion (igen) - men man kan jo altid forære noget af det væk, f.ex. skal Emil da have en lille pose igen i år.
2 kommentarer:
Det ser jo fuldstændig fantastisk ud! Jeg må straks videregive oplysningen til jesper :-)
Hvis der er noget den danske chokoladebranche skal frygte, så er det at hr. Kelstrup begynder at sælge "Engelsklærerens Chokolade". De smager så fantastisk og jeg er hvert år glad for at få lov at smage :-)
Send en kommentar