søndag den 16. december 2007

Glögg alligevel - en bekendelse

Måske har jeg skrevet lidt for kategorisk om min sunde skepsis (læs: dybe afsky) for glögg. Jeg risikerer jo at nogen ude i byen ved hvad jeg har foretaget mig i ly af eftermiddagsmørket her 3. søndag i advent: Færdigkøbt glögg og æbleskiver! Hvem skulle nu ha' troet at denslags sneg sig ind i mit køkken? Men altså: Hvis det endelig skal være (=når man har 40 elever til glögg), så er Skælskør Frugtplantages færdigblandede ikke så ringe endda. Ganske vist foretrækker halvdelen af den opvoksende gymnasieungdom kakao, viser det sig; men der går jo alligevel en del til.

Se selv (og så kan I samtidig se mit gæsteværelse - ret underligt, indrømmet!)
Glædelig advent!

4 kommentarer:

Mette sagde ...

Jeg kan så godt lide dit gæsteværelse! Det har en vis Anne Rice-agtig kvalitet over sig. Hvilket egentlig må gøre det lidt interessant at overnatte der...

Mai-Britt sagde ...

Det er da ingen skam at invitere sig selv til overnatning. Bare kom forbi (det kan så godt være at go'e gamle Saxo Grammaticus spøger; men det er bare hyggeligt)

Lone Arevad sagde ...

Hvis det der er et gæsteværelse, så bor jeg i et lokum :-)

Mai-Britt sagde ...

@ lone: Nå, nå, Habibi (nej, altså, nu har jeg igen set for meget fucking syg julekalender) - det er jo bare et værelse med gæster i. Og helt serjøst: hvad skulle man ellers bruge sådan et værelse til - hvis ikke lige man er historiebogsforfatter??