Når man ikke kan smage noget

Så ligger jeg her med en 60 cm. høj forkølelse - fra lige under øjnene og nedefter. Og jeg skulle jo blogge madopskrifter ud i tilværelsen; men hvad gør man når man ikke kan hverken lugte eller smage nogetsomhelst? Ja, de kloge siger at man faktisk ingenting kan smage uden at kunne lugte, ud over salt, surt, sødt og besk...og så måske dendér "umami"-smag, som nogen smarte folk har slået sig op på at (prøve at) definere. men helt ærligt: Umami skulle angiveligt nærmest optræde i dét hvide pulver, man i min barndom solgte som "Det 3. Krydderi". Min mor købte en gang - én gang! - et glas, som vi troskyldigt dryssede i al salgs mad: brun sovs, boller i karry, brunkål, og hvad man nu ellers levede af dér i min fjerne barndom, indtil vi glemte det på hendes krydderihylde, og først smed den latterlige umami-knold ud mange år senere, da mine forældre skulle flytte.

Nu passer det ikke helt, dét med krydderhylden. Min mor havde nemlig - som 80% af danskere hvis køkkener er indrettet af mandlige køkkenskabs-opstablere, mig selv inclusive - "krydderihylder" indbygget det ALLERVÆRST-TÆNKELIGE sted i køkkenet: oven over emhætten. Så kan man da også ligesågodt putte Det 3. Krydderi derop! Sådan daglig opvarming, fugt og mados - det er da lige dér, man bør anbringe sine krydderier. Pyha!