Klager

Der er indløbet alvorlige klager over min blog - bortset fra det pinlige med at gå til middagsselskaber med fladt batteri - så havde jeg lige overset at man skal give "enhver" tilladelse til at kommentere indlæggene (hvis det er det man vil). Dét ordner man i "Indstillinger", så det skulle være i orden nu.

Pinligt

Jeg bliver altså aldrig nogen rigtig blogger - endsige: paparazzi. Jeg møder jo så op til detdér middagsselskab i aftes og har besluttet mig til at sige Sandheden. Og, ganske som man kunne vente: Forståelsen for at det er en vigtig del af arbejdet på Slagelse Bibliotekerne at tage fotos af folks mad var Nul&Nix. Men jeg måtte gerne tage billeder. Og, nu kommer det pinlige: så var batteriet løbet tomt i mit Dimage A200 (Konica Minolta). Jamen, altså!

Hvad kan en blogger tillade sig?

Dether bloggeri er lidt som at have en Tamagotchi: den skal fodres hele tiden, kommentatorerne skal klappes på hovedet, ja, og luftes skal den sgu også. Men nu er jeg kommet i tvivl om et blog-etisk problem: Vi er inviteret ud til middag i aften, og jeg vil jo gerne passe bloggen - men kan man tillade sig at tage fotos af værtindens mad? Hvis nu jeg forklarer at det er en del af mit arbejde? (Eller er det helt galt - det er sådan nogle jurister, ingeniører og cand.mag.'er, og ikke at de har en dyt forstand på biblioteksarbejde, men alligevel...risikerer jeg at de får et helt forkert indtryk af vores folkeoplysende arbejde?) Eller skal jeg hellere snige mig ud i køkkenet, mens de andre gnasker chips, og tage et billede i al hemmelighed? Jeg synes ikke det er så let.
Til gengæld bliver der nok ikke problemer med at bede om eventuelle opskrifter.
Ja, nu må vi se...

Fancy kartoffelsalat

Ih, nu blev jeg så optaget i går af at kravle rundt på stiger og fotografere køkkenskabe, at jeg helt glemte dagens opskrift. Jeg lå bare og hostede, så det blev Lars der måtte til gryderne, og han præsterede en ret fancy kartoffelsalat til lakse-frikadellerne. (Og nej, jeg kunne ikke smage den - men kan godt huske den fra sidst):
Fancy kartoffelsalat
kolde, kogte kartofler blandes med en dressing af:
olivenolie
citronsaft
lidt revet citronskal
capers
finthakket rødløg
hakket persille.

Bland og lad det ikke trække for længe (så smatter det ud)

Krydderier i tilværelsen

Ok,så - sådan ser mit krydderiskab så ud - eller -skabe, faktisk, for der er 2 over hinanden. Mørkt & køligt, lufttætte glas - yes!

Det er sågu ikke verdens bedste foto, men altså: klokken er 21.44, mit bibliotek forsyner ikke personalet med billedbehandlingsprogrammer til privat brug, jeg er stadig vildt forkølet, det kan være galt nok at skulle bestige en trappestige for at få et bare nogenlunde overblik over så høje og smalle skabe.

Ihvertfald: Krydderier må der til. Og de ser ikke altid kønne ud i éns skabe.

Jeg skal nok (kan nok ikke lade være) skrive nogle madopskrifter hvor der bliver brug for mange af deher glas; jeg laver en del indisk mad, nemli'.

Grænseoverskridende

Ja, jeg måtte jo lige tælle langsomt til 10, før jeg kastede mig ud i dether: Tænk på dig selv: ville du turde lægge et foto af din krydderihylde/emhætte-overskab ud på nettet uden at gå i Irma først?

Nå, men man skal ihvertfald holde krydderierne væk fra emhætten. Og ja: jeg har snydt lidt: Plastikflasken med kulør er lidt skjult bagved en luxus balsamico - den fik jeg af kollega Inge sidste år ved denne tid, for at skrive en julesang til bibliotekets julefest. Men ellers er det helt autentisk.

Når man ikke kan smage noget

Så ligger jeg her med en 60 cm. høj forkølelse - fra lige under øjnene og nedefter. Og jeg skulle jo blogge madopskrifter ud i tilværelsen; men hvad gør man når man ikke kan hverken lugte eller smage nogetsomhelst? Ja, de kloge siger at man faktisk ingenting kan smage uden at kunne lugte, ud over salt, surt, sødt og besk...og så måske dendér "umami"-smag, som nogen smarte folk har slået sig op på at (prøve at) definere. men helt ærligt: Umami skulle angiveligt nærmest optræde i dét hvide pulver, man i min barndom solgte som "Det 3. Krydderi". Min mor købte en gang - én gang! - et glas, som vi troskyldigt dryssede i al salgs mad: brun sovs, boller i karry, brunkål, og hvad man nu ellers levede af dér i min fjerne barndom, indtil vi glemte det på hendes krydderihylde, og først smed den latterlige umami-knold ud mange år senere, da mine forældre skulle flytte.

Nu passer det ikke helt, dét med krydderhylden. Min mor havde nemlig - som 80% af danskere hvis køkkener er indrettet af mandlige køkkenskabs-opstablere, mig selv inclusive - "krydderihylder" indbygget det ALLERVÆRST-TÆNKELIGE sted i køkkenet: oven over emhætten. Så kan man da også ligesågodt putte Det 3. Krydderi derop! Sådan daglig opvarming, fugt og mados - det er da lige dér, man bør anbringe sine krydderier. Pyha!

Det var så dén chili con carne

Mad på bordet

OK, så må det handle om et af livets virkeligt Store Spørgsmål: Hvad skal vi ha' til middag i aften?
I dag er svaret let: ikke noget - jeg skal bare lave mad til i morgen (og så kan man jo altid tage lidt smagsprøver undervejs). Vi får 22 sultne 3.G'ere til middag kl. 18, inden de skal hen og se MacBeth-film med deres flinke lærer, så den flinke lærers kone skal have de store gryder frem og lave 10 kg. mad, og det skal være
Ægte texansk chili con carne - ikke noget med hakkefars!
til ca. 4 pers.
4-500 g oksemørbrad (til nød filet) i meget små tern (7 mm) ristes hårdt i lidt oile på et par stegepander. De skal ristes, ikke koges. Stil til side.
2 fed hakket hvidløg og 2 hakkede løg steges klare i olie.
2 dåser brune chili beans, 1 dåse mixed beans og 1 dåse hakkede tomater hældes i og koger igennem.
Smag til med mere chili, evt. noget mexikansk salsa eller Tabasco + salt, mere end man skulle tro.
Kog saucen til den er tyk og god, bland kødet i og server med:
Bruchetta m. guacamole
Stænk lidt olivenole på 4 skiver (godt) toastbrød og grill dem i ovnen, til de bliver sorte i kanten.
Tag kødet ud af 2 modne avocadoer og mos det groft med en gaffel + citronsaft, salt og tabasco. Smør det på brødet og drys evt. meget små tern af friskt tomatkød over. Skær i trekanter.
Tortillas m. ost
2 færdige tortillas (de tykke, ikke wraps) drysses med revet cheddar + en klat creme fraiche eller Philadelphia. Læg 2 andre over og tryk lidt sammen. Gnid lidt olie over, og bag dem v. 200 grader i 8-10 min. Skær i lagkagestykker og server straks.

Ja, det er altså hvad jeg skal lave noget af i aften.

Til bords

Jeg kan ikke lige finde på noget tilpas fiktivt at blogge om så det samtidig er overkommeligt (vi er jo trods alt på arbejde...en slags), så nu tror jeg jeg holder mig til bordets glæder - tak til Piet, men her snakker vi altså om mad; ikke noget med snavsede støvler på mit bord.

Endelig om bord

Så fik jeg lavet dén blog! Det tog 6 minutter - men de 2 gik med at jeg rodede rundt i Gmail-passwordet. Hvad skal vi så lave?