Der er (næsten) ikke noget så fedtfattigt, sundt og nærende som vildt. Det er nu ikke så meget derfor, jeg har tilbragt efter-juledagene med at fylde dyr i fryseren; det er mere fordi det er
så lækkert. Så her kommer "opskriften"/en billedserie på då- og rådyr.
1. Man tager et rå- og/eller (her: både-og) dådyr og hænger det til modning nogle dage (hvor længe, er en større videnskab, se f.ex. her eller brug Leif Blædels formel: 21 dage minus gennemsnitstemperaturen i perioden)
2. Så flår man huden afHer er igen noget, mænd er fantastisk gode til
3. Sådan et 30-kilos dådyr fylder ikke meget uden indhold
4. Dyret parteres
(nemt nok - siger Lars)
5. ...og udbenesHer er det, jeg kommer ind i billedet. Jeg har nemlig kun en lille skabs-fryser, så der er ikke plads til knogler.
Jeg skærer filet'er og mørbrad af ryggen. Deler køllerne i stege. Skærer bovene i tern til ragout. Udbener halsen og hakker kødet herfra + det løse. Så former jeg hakkebøffer, pakker det hele i poser og fryser det. Knoglerne koger vi fond på - det tager et par dage, og så kan den indkogt, fryses ned i foliebakker.
Vupti! Fedtfattig mad til lange tider.